Jeg er ikke

Hverken uddannet coach, pædagog eller sagsbehandler. Jeg er bare et helt almindeligt menneske med en meget stor livserfaring som jeg bruger af når jeg hjælper folk.

Jeg er ikke den som løser problemer for dig. Jeg vil hjælpe dig til at få et overblik over dine udfordringer og guide dig til hvad du eventuelt kan gøre, men hensigten er at det er dig som med lidt støtte skal blive i stand til at løse tingene på egen hånd i fremtiden.

Jeg er ikke tilknyttet nogen former for myndigheder. Jeg hjælper gerne mennesker som kommuner eller andre instanser har svært ved at yde den nødvendige hjælp, men man kan ikke henvises til mig, alt skal foregå ad frivillighedens vej, en kommune eller andet kan sagtens anbefale dig at tage en snak med John, men det vil i så fald være 100% op til dig om du har lyst til det.

Jeg er ikke din nye ven. Vi kan godt komme tæt på hinanden når vi skal have kortlagt problemer som måske går langt tilbage, og der kan være både psykiske problemer, diagnoser, domme, misbrug eller andet som det er nødvendigt at du fortæller mig om, men jo hurtigere du kommer derhen hvor du ikke har behov for at have kontakt med mig længere, men kan klare tingene selv, jo bedre har jeg været til at støtte dig i at komme videre, og jeg kan rette fokus mod at hjælpe andre mennesker.